Inspiration: Sådan indretter du et hyggeligt køkken på få kvadratmeter
Hvis du bor i en lille lejlighed, hvor der ikke er meget plads i køkkenet, så kan det føles som en umulig opgave at indrette det. Ikke desto mindre er der mange muligheder for at få plads til det hele, samtidig med at det ikke føles alt for kompakt. Her følger en række gode råd til at indrette et hyggeligt køkken på få kvadratmeter.
Udnyt pladsen i dit køkken optimalt
Et hyggeligt køkken behøver ikke at være stort for at være hyggeligt. Det kan sagtens ende med at blive både funktionelt og charmerende, selvom du kun har få kvadratmeter at indrette dig på. Det handler blot om at tænke kreativt og udnytte pladsen optimalt, så du er sikker på, at der er plads til det hele, selvom rummet ikke er så stort.
Du bør eksempelvis bruge væggen, hvis der ikke er meget plads på køkkengulvet. Her kan du enten hænge hylder eller skabe op, men du kan også vælge en kombination af begge dele. Det giver dig plads til opbevaring, så du hverken skal udnytte skabene eller gulvpladsen, som der ikke er så meget af.
Mal køkkenet i lyse farver og brug lyset rigtigt
Hvis du ikke har mange kvadratmeter at gøre godt med, så er det en god idé at male væggene i lyse farver. Når du maler med lyse farver til køkkenet, får det rummet til at virke større og mere indbydende. Brug gerne hvide eller lyse grå farver til væggene og skabene, så du skaber en illusion af, at der er mere plads.
Vil du gerne bryde med de lidt monotone og måske en anelse kedelige lyse farver, så kan du bruge planter til at skabe liv og farve i køkkenet på. Udover at se flotte ud, kan planter også hjælpe med at rense luften i rummet. Herudover er det oplagt at hænge nogle flotte billeder på væggen, som igen bryder med de hvide nuancer.
Få plads til et spisebord i køkkenet
Selvom der er få kvadratmeter at gøre godt med, så betyder det ikke, at du skal undvære en spiseplads i køkkenet. Du behøver måske ikke at investere i et decideret spisebordssæt, hvis der ikke er plads nok til det. I stedet kan du investere i et væghængt spisebord, som kan foldes ud efter behov.
Her handler det om at finde det helt rigtige bord. Vælg et bord, der passer til størrelsen på rummet og dine behov. Et væghængt spisebord er normalt mindre end et fritstående spisebord, men det er naturligvis væsentligt, at du vælger et bord, der passer til det antal mennesker, der normalt sidder om bordet.
Sørg for at holde køkkenet rent og enkelt
Det er altid vigtigt, at du holder dit køkken rent, hvis det ikke skal virke som én stor rodebutik. Det er samtidig med til at holde sølvfisk og andre skadedyr fra døren. Her kan det være en god idé at sætte dig ind i, hvad sølvfisk spiser, så du er sikker på, at det ikke ligger fremme. På den måde fjerner du deres livsbetingelser.
Herudover handler det om at holde det enkelt. Undgå at overmøblere køkkenet, da det vil få det til at virke mindre. Hold det enkelt og funktionelt, så du har plads til at bevæge dig rundt i køkkenet. Har du plads til det, så kan du eventuelt vælge et barbord med tilhørende barstole i stedet for et spisebord, da det kræver mindre plads.